fredag den 8. oktober 2010

Paté med røget laks

(6-8 personer)

250 gram røget laks
6 blade husblas
½ dl fiskebouillon
3 dl piskefløde
3 spsk hakket dild
3 spsk hakket purløg
2 tsk citronsaft
1 nip cayennepeber
Salt og peber
2 æggehvider

Læg husblasen i blød i koldt vand i ca 5 minutter. Hak 50 gram af laken fint og puré resten i en blender. Knug vandet af husblasene og smelt dem sammen med bouillonen ved svag varme. Bland den smeltede husblas med den purerede laks. Pisk fløden til skum. Rør den hakkede laks, den purerede laks, dild og purløg i og krydr med citronsaft, salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem i lakseblandingen. Hæld massen i en aflang form beklædt med husholdningsfilm. Stil det i køleskabet i ca 4-6 timer. Vend patéen ud af formen og anret på tallerkner med lidt salt, rejer, aspsarges mm. Server en urtedressing rørt med cremefraiche 9% og dild og purløg til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar